René Krupinski 2018

Hej og velkommen til denne side som mest omhandler nordlys, men også andre oplevelser og events som jeg gerne vil dele med dig. Måske kan du selv få inspiration til en rejse, eller måske endda få lyst til et ophold i et land du er forelsket i, uden for Danmarks grænse. Du finder spændende beskrivelser og mange flotte billeder som jeg som fotograf har taget fra de steder hvor jeg har opholdt mig. Her hos mig kommer du til at støde på billeder og beskrivelser fra Lapland, Østrig, Tyskland, Holland, Norge, Island, Færøerne og Polen. 

Mazuren i Polen og Kalikaliningrad er områder jeg er meget draget af, da jeg efter mit Danske blod genetisk har forhold til det gamle øst Preussen hvor min farmor kom fra og min far blev født, jeg er så født i Danmark, men nok om det. Nu skal vi se på nordlyset og de steder jeg har været, tak fordi du vil være med til at se det mine øjne har set Kan li'

På tur om natten, ude at se midnatssolen. Her er det i Kiruna. Fra midnatssolstigen i Kiruna kan man se Lapporten i Abisko ude i horisonten.

Så er midnatssolen på vej og de lyse nætter er næsten blevet til dag. Det betyder at nordlyset ikke kan ses mere her oppe i øjeblikket,  det er der alt for lyst til nu. Solen kommer til at stå over horisonten 24 timer i døgnet i lidt over 2 måneder, og det plager mig ganske vist med søvnløse nætter, trods gardinerne er trukket for. Selv om jeg gør det helt mørkt i rummet, er det ikke det samme når solen skinner udenfor hele natten, det påvirker, selv de som er født her, de køre rundt eller laver noget i haven om natten. Det er lidt underligt.

  • Her ser du et billede af midnatssolen. Den lyser på himlen hele natten og solen går ikke under horisonten. i disse lyse måneder ses nordlyset ikke, det er der for lyst til, men det er der. Billedet er klokken 00.25 nat.

  • Her har jeg taget et billede i mit soveværelse klokken lidt over midnat, solen og lysets farve har en meget lysende rød glød, udenfor er lyset helt fantastisk og lidt underlig. Lyset på den måde ses kun sådan så langt nord på.

  • Ikke de første to bjerge, men den bagerste top som ses, er Lapporten oppe i Abisko. Klokken er et sted mellem 00.30-01.20 om natten. Det er meget flot, men også underlig det er nat. Billedet er taget fra midnatssolstigen i Kiruna.

Endnu et flot billede af det ubeskrivelige flotte polar lys 21-3-2018 over Sorsele i nord Sverige.
Billede af René Krupinski

Nordlys over Sorsele i nord Sverige 21-3-2018 Fantastisk syn.

Langt ude i intetheden

Inden for polarcirklen. Langt ude i intetheden hvor verden er nærmest perfekt. Den nord Svenske ødemark.

Vi boede i den lille landsby, hvor der var til den nærmeste smule civilisation 70 km, det var til Jokkmokk, som dog ikke er det som betegnes som en stor by i disse egne heller. Stilheden ro og freden var nærmest overvældende. Jeg kunne sidde på denne sten i mange timer og være fascineret af livets skønhed, fjernet fra alt menneskeskabt. Den ro der findes sådan et sted vil plante sig i hjertet resten af livet. Og savnet vil tvinge mig tilbage igen og igen efter mere og mere.

Modsat en storby, her sker det hvis man er til ro og fred. Måtte jeg bygge mig et hus lige her skulle det være mit hjem i evighed. Af: René Krupinski

Det fantastiske nordlys, en drøm gik i opfyldelse, vores møde med nordlyset- polarlyset første gang. Nordlyset kaldte mig mod nord. Det gjorde at jeg flyttede til Lapland, og se der åbnede der sig en helt ny verden mere smuk og fascinerende en jeg havde drømt om.

NORDLYS - AURORA BOREALIS

Nordlys.

Nordlysnat  byder alle som er interesseret i det flotte natur fænomen nordlys som også på latin hedder Aurora Borealis, velkommen, også til skywatcher folket og de nysgerrige her på siden, i de forskellige overstående links giver jeg yderlige information og andre fotos kan ses af arktiske lys fænomener og andet. Jeg fortæller min historie om de år vi opholdt os i denne helt anderledes verden sammenlignet med Danmark. Her på nordlysnat.dk finder du også nordlys billeder jeg har taget i både Danmark og Tyskland. Jeg fortæller lidt om, på en ikke alt for videnskabelig måde, så alle kan være med om hvad nordlys egentlig er, hvordan det virker, og hvor det kommer fra.

Hvem er jeg: Nordlyset har fanget mig og jeg giver aldrig slip på det, sådan beskriver jeg det til tider, for den dragende længsel efter at komme til at være tæt på denne verden igen vil aldrig forsvinde, da jeg første gang havde oplevet nordlyset, er jeg som jeg siger, fanget af nordlyset. Det vil plante sig i tankerne og hjertet uanset hvor langt væk jeg er fra dette. Nu har jeg set det og nu er det for sent, og jeg har aldrig haft tanken om at være det foruden, nu har jeg fået ro i sjælen nu har jeg set en solstorm, og jeg ved hvordan det er, nordlys.

I tidernes morgen har jeg uddannet mig som fotograf, hvor jeg startede på grafisk skole i Kolding med stor interesse for flere ting som rumvejr, atmosfæriske observationer, meteorologi, naturen. Jeg fik mit første Kodak kamera som 9 årig hvor interessen allerede begyndte, senere gik jeg på skole i min fritid og fremkaldte selv mine fotos, I en fotoudstilling i Esbjerg blev jeg nummer 1 for et billede af højhuset i Mølleparken. Og i en periode havde jeg mit eget lille firma Arctic Dimension i nord Sverige.

Nordlyset har bevægelser som kan være svær at forholde sig til, det blafre uhæmmet afsted, det snor sig op og ned og til tider ser det ud som om det griber ud efter mig som jeg står og ser på det. Her er et billede hvor det nærmest kommer hen til mig og hilser på, med en hastighed på mere end 300 km i sekundet, og det lyser til tider så meget at hele jordoverfladen oplyses af den flotte grønne og til tider røde farve.

Billede af: Jesper Mikkelsen, en dag med en smule frost, minus 35 grader. Billedet er taget ude i den arktiske vildmark. 52 km til nærmeste beboet flække og 75 km til Gallivare. Sådan kan man se ud når der er en smule koldt :-)

VORES FØRSTE MØDE MED NORDLYSET.

FANGET AF NORDLYSET

Vi stod næsten hver aften i mere end 3-5 timer og fotograferede samtidig at vores øjne skuede efter det smukke nordlys. De aftener hvor der var lav aktivitet på himlen, stod vi flere timer i håbet på den store solstorm, som vi flere gange også oplevede. Vi stod mange timer de fleste dage hvor de mørke klare polar nætter viste minus 25 grader eller mere på vejrstationen. Stjernerne var så tæt på, de var krystalklare og pludselig kom nordlyset bragende som et lysshow over den flotte himmel. Det dansede og blafrede som fluorescerende gardiner på himlen. Første gang jeg mødte nordlyset brød jeg ud i gråd, tårerne trillede og jeg kunne slet intet forklare. Jeg så på min ven og han stod med tåre i sine øjne og åben mund, det fik mig til at smile. Samme reaktion møder de fleste mennesker som har set en solstorm, nogle reagere sådan hver gang de har møde med nordlyset af en solstorm og andre oplever denne reaktion få gange, men det var ubeskrivelig bevægende og det flotteste jeg har set. Jeg kan ikke beskrive oplevelsen af nordlyset med ord og billeder, det skal opleves. Men jeg vil gøre mit bedste for at du kan få en oplevelse af nordlyset her på denne side.

Mit første billede af en nordlys korona. En korona er kort fortalt når nordlyset står lige oven over dig oppe på himlen, så ser det sådan ud. Nordlyset stråler ned mod dig fra alle retninger. Ubeskrivelig flot. Min ven Jesper sagde til mig efter jeg denne aften sagde, der er ikke meget udsigt til nordlys, min ven ser på mig med store øjne som møllehjul og peger med fingeren lige op, jeg bøjer nakken og ser det vildeste jeg på det tidspunkt nogensinde havde oplevet, vi stod under en korona af nordlys. Vi begge havde ingen ord og stod med en umådelig ubeskrivelig fornemmelse af glæde fred og et eller andet som ikke kunne beskrives.

En stor oplevelse at se nordlys så tæt på. Meget spektakulær oplevelse som efter min mening nok er den mest indtryk berigende og uforglemmelige oplevelse et menneske kan erfare.

Nordlyset fra mit vindue. Jeg kunne lukke mine øjne mens jeg lagde i min seng, og når nordlyset oplyste den klare nattehimmel var det som det sidste jeg så inden jeg faldt i søvn, det gav altid en god morgen og en dejlig dag.

Nordlys som stråler ned over den lille arktiske landsby i Lapland. Til tider under en solstorm så vi ofte at det kraftig fluorescerende og ganske spektakulære nordlys blev til mange andre farver end grøn, på dette billede ses også den røde farve som dog ses ofte, men knap så ofte som de grønne farver. Overdådig smukt var det.

Min ven Jesper Mikkelsen som har fulgt mig i tykt og tyndt, han har stået ved min side for at se nordlyset, de vilde og forunderlige arktiske nætter.