Polar stemning og krystal klare nætter.

Den forunderlige arktiske himmel, ekstreme farver, skyformationer og reflekterende pillar i Lapland. Vi befinder os omkring 180 km inden for polarcirklen, hvor vi finder et klima, temperature og lys på himlen som vi i Danmark ikke kan identificere os særligt meget med. Det er eventyrligt smukt i det arktiske, men også skræmmende på mange punkter. Vinteren er meget lang kold og mørk, men tit ubeskrivelig smuk og glas klar, hvor man i mørket kan se nordlyset danse og klokken 13.00 midt på dagen er der mørkt, så kan se stjernerne funkle på himlen, solen kommer ikke over horisonten i disse lange måneder. Sommeren er modsat meget kort, Dog kan der være meget varmt enkelte dage, det kan også forekomme at der falder sne i både Juni og Juli i disse områder af det nordlige Sverige, Finland og den del af Rusland som også er under betegnelsen Lapland med grænse til nord Finland og Norge. Om vinteren er der ingen solopgang omvendt så er der ingen solnedgang om sommeren, her står solen over horisonten hele natten. Temperaturene i disse arktiske dele af Europa er Norge relativt varm på grund af et klima som bliver påvirket af golfstrømmens varme fra havet ud for Norges kystlinje.Vi oplevede temperature lokalt i Jokkmokk ned til minus 52 grader, det var en underlig fornemmelse, når der var så koldt skulle vi bestemt være opmærksom. Men normalt i vinterperioderne lå temperaturen og svingede mellem minus 18 og minus 25 grader, der var også dage hvor vi nærmest oplevede varmen, så havde vi minus 8 minus 12 grader, de lune dage var altid de dage vi fik meget sne, jeg bed meget mærke i at desto mere vi i Dec og Jan nærmede os 0 grader jo mere sne fik vi, der var et par enkelte dage med minus 6-7 grader så stod den som regel på snestorm. Tit var luften fyldt med flotte iskorn som dannede helt fantastiske refleksioner omkring det kemiske lys som biler og gadelamper, flotte reflekterende pillar lyste så langt øjet kunne række op i atmosfæren. Når dagenes temperature var under minus 20 grader, havde vi næsten altid helt klare dage, og i mørket et helt fantastisk stjerne billede, helt uden skyer. Virkelig krystalklart, jeg har aldrig set en himmel så smuk.