Ankomst til Gallivare.

Afgang fra Danmark.

Vi tog toget fra Hjørring til Frederikshavn hvor vi derfra tog færgen til Gøteborg, efter lidt ventetid i Gøteborg tog vi X2000 Sveriges højhastighedstog til Stockholm, en oplevelse og luksus tog i meget høj fart til Stockholm. Vi valgte en overnatning i Stockholm så jeg kunne tage nogle billeder fra Sveriges hovedstad. Dagen efter tog vi klokken 09.00 morgen toget mod Lapland toget har ende station i Narvik i nord Norge, men inden da stopper den i mange mindre byer i nord Sverige Gallivare, Kiruna, og Abisko som er nogle af de mere kendte destinationer i dette område. Toget vi kørte med fra Stockholm til Gallivare var meget komfortabel. Vi havde egen tog kupé med 2 senge ( køjer ) eget toilet og en lille håndvask. på de 2 billeder her under ses restauranten i toget hvor maden var ganske i orden, og en smule dyr. Men sådan er det ombord på et tog ( selv om man hos DSB ikke har meget kendskab til service og venlighed mere ) hvor venlighed og service er i top.

Vores arktiske mor.

Jeg havde endnu ikke en lejlighed i Lapland og vi var kommet i kontakt med en rigtig nord Svensker igennem nettet og telefonisk, hun havde et hus som vi kunne leje hele kælder området af, for meget få penge. Det endte med at vi blev rigtig gode venner og blev en del af hendes familie ( vi savner dem stadig meget ) de tegnede og fortalte alt om Lapland og hende vi boede til leje hos var skole lære på folkeskolen i Malmberget lidt uden for Gallivare. Vi var med i hendes klasse og vi fortalte om Danmark og eleverne fortalte os om Sverige, pointen var at de lige skulle snuse til det Danske sprog.

Om natten kørte vi op på Dundret som er et bjerg i Gallivare ( også for skisport om vinteren med lift og andet ) Men derfra var en fantastisk udsigt og vi så solen klokken 00.30 midt om natten, den stod højt på himlen. Meget anderledes oplevelse og ganske fortryllende. Vi fik pandekager med is i et lille træhus oppe på toppen af bjerget, mens vi nød midnatssolen. Og der var myg, virkelige myg og de var meget store.

Lejebolig og en begyndelse på noget helt andet.

Senere lejede jeg en lejlighed i Porjus og der begyndte det hele, vi måtte flytte fra vores arktiske mor som vi kaldte hende, og det blev til en epoke og en event af mere end jeg havde forventet af min drøm om at se nordlyset i virkeligheden, for da vi var flyttet gik der ikke længe så kom den lange og overraskende vinter. Den bød på det nordlys jeg gerne ville se nat efter nat, den ene solstorm efter den anden ramte. Vi vandrede langt ud i vildmarken mørket og stilheden var fascinerende. Men ikke kun nordlyset dragede, rensdyr kom løbende i flok og til tider så vi de kæmpe store elge kom løbende.

Vi oplevede dyrelivet i Lapland.

En nat vækker Jesper mig og siger til mig, kom lige her ud at se. Jeg undrede mig og så ud af køkkenvinduet over til affalds containeren, der stod en ulv. Vi stod længe og betragtede ulven, og en smule for meget raslen ved køkkenvinduet ( det var vist min skyld ) ja der fik ulven øje på os, og den sprang væk i hurtig fart. Det var ganske vist en oplevelse. Brune bjørne findes også, men det er sjældent de nærmer sig de små byer, men de bliver set. En mand lidt uden for Luleå, syd for Porjus var blevet slået ihjel fordi han var kommet for tæt på bjørnemor med sin unge. Hvis man møder en bjørn i vildmarken, må man ALDRIG begynde at løbe, for bjørnen vil løbe efter dig og vil under alle omstændigheder på få meter kunne indhente dig, for hver skridt du løber tager bjørnen 1 skridt der svare til 3 menneske skridt. Bjørnen ser dårligt og lugter dårligt, sammenlignet med mennesket, derfor har mange i Lapland reddet sig ved at stå helt helt stille når man støder på en bjørn, den vil ikke engang kunne skelne om du er et menneske eller et træ. Men bevæger man sig, så sig farvel. Chancen for at møde en bjørn er lille men når de er med unger og er tættere på byerne, så er muligheden der.

Egentlig var der ikke mange insekter så langt nord på, edderkopper så vi absolut ingen af solsorten fantes heller ikke så langt nord på. Men vi så flere arktiske fugle arter, sne hare og en enkelt sne ugle, som kom flyvende en nat jeg stod og tog billeder af nordlyset, vi var ved at falde bagover fordi vi stod der i stilhed og pludselig kom den farende ud fra et træ ikke langt fra hvor vi stod. Vi så også en helt hvid ræv.