3 år i den arktiske vildmark.

Under teksten her, har jeg sat et billede ind som indikere hvilket område Lapland egentlig er, også i Dag. Lapland er dog ikke et uafhængigt land i dag som det var engang, hvor det var et nordisk land helt for sig selv, i dag er Lapland delt op mellem Sverige Norge Finland og Rusland, alle disse lande har et styk af Lapland.

Samerne har det bedst med sne kulde og naturen.

Vi boede i et lille landsbysamfund med 200 indbyggere, hvor stedet bar stærkt præg af Samisk mentalitet og kultur. En af vores venner tog hver vinter ud hvor intet er andet end vildmark til sin lille hytte og var der hele vinteren og der er meget koldt om vinteren. Der var han uden strøm eller uden kontakt til nogen form for civilisation. Vendte så tilbage til den lille landsby når sommeren kom og solen begyndte at skinne over horisonten hele natten. Man burde syntes det burde være omvendt, men disse Samere som er de rigtige indfødte Lap Lændinge har det bedst med sne kulde og naturen, trods at Svenskerne har givet dem muligheder for at leve som de fleste mennesker, med strøm, internet og alt det vi nu er ( plaget af ) har de ikke den store lidenskab for dette. Mange af den er født som ét med naturen og ønsker også at dø som ét med naturen. Vi boede i den lille landsby, hvor der var til den nærmeste smule civilisation 70 km, det var til Jokkmokk, som dog ikke er det som betegnes som en stor by i disse egne heller. Da vi boede i Porjus havde vi ca 200 km til Laplands hovedstad i den Svenske del af det Arktiske Lapland, som er Kiruna.

Norrbotten, toppen af Sverige som også er en del af Lapland er et meget tyndt befolket område, meget rig på natur, bjerge, vandfald, renhed og ikke mindst en helt unik glas klar skønhed som både er dragende og fascinerende på samme tid. Kiruna kommune har indtil for få år tilbage været verdens største og mest øde kommune, men i dag synes man at grønland har verdens største kommune. Men en by som Kiruna med 18.154 indbyggere og et areal på langt over 22.000 kvadratkilometer hvor selve byen kun ud af de langt over 22.000 kvadratkilometer fylder 1570 hektar, en meget lille by i forhold til dens egen kommune.

Da vi boede i Porjus var det enormt spændende at skulle etablere sig og trods så langt fra alt var der ingen problemer med transport, der var altid muligt at kommer til de omliggende større byer, med tog bus og privat kørsel. Der var meter højt sne og den kollektive trafik fungerede helt uden problemer og forsinkelser, selv i Lapland var den offentlige trafik mere præcis og glidende end i Danmark, og så under disse arktiske forhold og tyndt befolket et område.

Den dybe stilhed, fred og ro.

Stilheden og naturen var bestemt noget man som menneske i dette område blev nødt til at indordne sig under, her var bestemt ingen kære mor hvis der var snestorm og minus 45 grader. Det kræver sin mand at kunne bo sådan et sted, vi hørte om flere personer som i deres vovethed dog havde troet at de var til dette event, vi hørte om både en Hollænder en Tysker og andre der troede de kunne klare disse forhold, og var til det, men de var flyttet én for én med tiden, en af dem var flyttet inden den lange vinters ankomst, med sine lange mørke dage og sommeren som et kort glimt med solen over horisonten hele natten. Et meget ekstremt sted, men hvis man er til dette og kan klare en hel vinter og sommer sådan et sted, så kan man bestemt bo der permanent, vi tog 3 år og har besluttet at tage tilbage igen.

Vi vil meget gerne tilbage dertil igen, og dagen kommer igen, hvor vi vil gense nordlyset og den smukke is verden, vi vender snart hjem igen som jeg siger, det er kun et spørgsmål om tid. Da vi kom til Danmark igen efter 3 år i stilhed og uden stress på nogen måde, havde vi svært ved at indfinde og indordne os under Danske forhold og klima. Vi var medtaget af at være kommet tilbage og vi begyndte nærmest at skifte ham da vi kom til Danmark. I mere end 3 måneder efter kunne vi pille store hudflager af kroppen og fingrene kunne vi pille huden af som det var silikone handsker. Det var besynderligt, men efter 3 måneder havde vi nogenlunde vænnet os til det Danske klima og mad.

Det vi dog ikke har vænnet os til og som stadig er meget generende er alt det larm der er overalt. Selv i en lille by som Hjørring i nordjylland virker det som New York, beskidt luft og en larm hele tiden dag og nat. Vi kan ikke bo i en by mere efter vi har boet i Lapland. Luften sammenlignet, trods Danmark er omgivet af hav, kan ikke sammenlignes med nord. Vi blev trætte ugidelige, og mistede meget energi da vi havde været i Danmark et halv år. Nu er forberedelserne så småt begyndt igen, til at tage hjem igen :-) til nordlyset stilheden og de smukke omgivelser. Jeg troede der på landet i Jylland kunne være stille, men opleves stilheden i det nordlige Sverige Lapland ville mange nok sige, det her kan jeg ikke. Men hvis man er til rigtig ro og fred så er det der det foregår og det kan kun være sundt og udfordrende om man er til det eller ej.