• Min papegøje Oskar er grøn som nordlys.

    Oskar er min blåpandet amazone papegøje. Han har fulgt mig i tykt og tyndt. Han elsker at rejse sammen med mig. Oskar er en af de få papegøjer der har set nordlys fra vinduet rigtig mange gange. Han elsker at tumle og lege. Men han kan også blive gal når han ikke altid får sin vilje.

  • Oskar er 18 år og har det rigtig godt. Oskar 2020.

    Oskar har været med mig lige fra nord til syd, og nu også i øst. Han elsker at køre tog og han drager rigtig meget opmærksomhed. Han hader Pellets som noget af det værste i denne verden og vil helst have naturlige nødder, frø, frugt og grønt.

Lidt om hvem jeg er.

Esbjerg, dette foto er taget fra vandtårnet som er varetegn for Esbjerg.

Mit navn René Krupinski. Jeg er vokset op i Esbjerg med begge mine forældre og min søster. Jeg har altid siden jeg var helt lille interesseret mig for foto og hvad der sker på himlen over mig. Jeg var ikke mere end 7 år gammel da jeg fik mit første Kodak kamera i de tidelige 80er.

Jeg var med min mormor og morfar i København på tur, der tog jeg mine første billeder. Senere begyndte jeg at gå til foto både i folkeskolen som valgfrit fag og også på det der dengang hed aftenskole.

Da jeg gik ud af 10. klasse på Vestervangsskolen i Esbjerg i 1989 blev jeg optaget på grafisk skole i Bramdrupdam ved Kolding.

I centeret i Sædding blev der på et tidspunkt holdt en foto konkurrence hvor jeg meldte mig til, det resulterede i at jeg fik første pladsen, det var et billede af de to højhuse i Mølleparken. Jeg har brugt det meste af min fritid på at fremkalde mine egne billeder, og rejst langt for at få bestemte motiver. I dag hvor alt er digitaliseret er det nemmere at være fotograf, men mit motiv kan jeg dog ikke lade komme til mig, det må jeg stadig rejse efter.

Jeg har altid været skywatcher, jeg har set mange underlige fænomener på himlen, som jeg både har filmet og taget billeder af, det startede også i en meget tidelig alder hvor jeg med min barndomsven fra folkeskolen, lagde oppe på mine forældres garagetag og så på stjerne og stjerneskud de kolde vinter aftner hvor himlen dengang, meget ofte var helt glas klar.

  • Vadehavet.

    Jeg har altid været glad for havet og naturen omkring Esbjerg. Her kan samles rav og her er fugle arter som ikke findes andre steder i Danmark.

  • Umådelig meget luft.

    De store vider, udsigt til horisonten og de flotte solnedgange ved vadehavet har givet mig mange oplevelser med mit kamera.

Jeg forlod Danmark for nye udfordringer og fotografering.

Foto af Esbjerg banegård som jeg syntes er en af de smukkeste togstationer i Danmark. Typisk arkitektur i Esbjerg og området.

Eftersom jeg rejste fra Esbjerg i 2003 for at komme videre i mit liv, og for at smage mere på virkeligheden flyttede jeg til Aalborg og boede der i to år, på grund af savnet til det store Vesterhav og de vilde storme valgte jeg derefter at flytte til Hirtshals i Hjørring kommune hvor jeg også boede i to år.

Mens jeg boede i Hirtshals, fandt jeg en underlig by langt nord på i Sverige som hed Kiruna, jeg googlede meget denne by og jeg syntes at byen var lige så smuk om vinteren som den var grim og grå om sommeren. På samme tid var jeg meget betaget af at komme til at se og fotografere det smukke nordlys som jeg fandt yderst spændende og fasinerende.

Jeg besluttede mig for at tage mine vigtigste ejendele med og min papegøje Oskar, og så tog jeg toget op til Kiruna i det nord Svenske Lapland. Der mødte jeg for første gang solen om natten, den stod højt på himlen.

  • Ebbe og flod.

    Ribe, Esbjerg og Varde er de områder som har været omkring mig hele min opvækst. Jeg har oplevet de vildeste storme. Vadehavet trækker sig frem og tilbage, under ebbe kan man gå meget langt ud på havets bund. Under flod ses ofte at landområder forsvinder af vand.

  • Den danske vildmark.

    Jeg elskede de vilde vinde og storme, at stå ude langt fra alt og bare snuse den friske luft ind i næseboerne. Mærke vinden ruske i min jakke. Under stormflod kan land se ud som et hav, og her findes store vandhuller som aldrig bliver drænet for vand. Fladt landskab og udsigt.

  • Vadehavet æder land.

    Her findes der liv af sæler og kæmpe måger. Under stormflod kan jeg ikke stå her og tage dette billede så ville vandet være over markerne. Man skal vide hvornår der er højvande og gå ikke så langt ud. Mange drukner på den måde. Især Tyskere som tit er udfordrende.

Jeg boede 8 måneder i Østrig.

Udsigten fra min terrasse i Østrig. Ikke så ringe.

Jeg har boet i Østrig 25 km fra den Italienske grænse i Karnten kommune i Seeboden nær Spittal. Her lagde min lejlighed op af en bjergfod, sikken en udsigt jeg havde, ikke kun ned til byen men også til de andre bjerge som byen var omkranset af.

Jeg troede at de i Østrig havde lighed med Tyskerne, men det viste sig at det slog helt fejl.

Jeg taler flydende tysk og kan skrive tysk, men det var ikke nok, jeg fik at vide jeg skulle lære østrisk, egentlig troede jeg ikke der var så stor forskel på mentalitet og sprog. Måske kan det sammenlignes lidt med dansk og svensk.

Det staves mere som tysk end man udtaler det som tysk, der bliver brugt nogle helt andre måder at tale på og yderligere en helt anden udtale, i nogle tilfælde helt andre ord som lyder tyske men disse ord findes ikke på tysk.

Meget specielt folk, jeg finder tyskerne mere åben og hjertelige end det østrigske folk, mad i Østrig retter sig mere mod det Kroatiske køkken end det tyske.

Jeg tog fantastiske billeder i Østrig. Det blev også til vilde vandre ture i bjergene, mine ben var næsten helt ustyrlige. Skulle jeg ned og handle, krævede det lidt motion op af de stejle gader når jeg skulle tilbage.

  • Østrig. Så langt så godt.

    Svimlende udsigt fra bjergene i Østrig. 4 Timers vandring op og op og jeg skulle også ned igen.

  • Sne på bjerget.

    Min krop kunne registrere at luften var blevet tynd, der kom mere sne og temperaturne faldt.

  • Bjergene bag Seeboden.

    Stejle gader og god motion, på en af mine ture en Søndag.
    Jeg havde altid mit kamera med mig på mine ture.

Polen og kontrasterne førte mig til Warszawa.

Flot udsigt fra min lejlighed i Warszawa i Polen.

Jeg har boet i Polen, både i Warszawa og i Olsztyn. I Warszawa havde jeg en lejlighed med den vildeste udsigt fra 25 etage. Jeg var meget betaget af den udvikling Polen havde gennemgået og jeg havde lidt fornemmelsen af at hvis jeg skulle se de sørgelige rester af Polens brogede fortid så skulle det være nu.

Polen er ekstrem billig også i 2020, et sted mellem 55 til 65 procent billigere end Danmark. Og så har Polen nogle helt fantastiske mennesker. De er ikke så gode til engelsk eller tysk, men de har nogle helt vilde evner til at læse øjne og bevægelser, de nærmest på forhånd hvad man vil inden man får det sagt. Polakkerne kan være hidsige, men de kan også være det mest ydmyge og hjælpsomme folk.

Man har i Polen et helt andet syn på livet, de er ikke så stressede og vil ikke stresse. Bliver de stressede stopper de op og står helt af det kørende tog, de virker meget selvbevidste og er ikke så forfængelige når de sige sandeder og meninger til hinanden, det er helt naturlig her.

Polakkerne er meget udtryksfulde og modsat Danmark, mener man i Polen, at hvis man ikke udtrykker sin vrede eller glæde så er der noget galt. Hvor jeg i Danmark har oplevet mennesker mene der er noget galt hvis man reagere. På det punkt er Danmark og Polen meget i kontrast til hinanden.

De er meget venlige over for fremmede og jeg personligt har altid været rigtig tryg og godt tilpas i deres selskab. Meget ligetil og mennesker der er tilstede lige nu.

Warszawa er en by i 2020 som har utrolig mange kontraster, i den gamle by kan man opleve hvordan der har set ud engang og man kan opleve ruiner fra bygninger der blev bombet under anden verdens krig. Tager man ind til kernen af byen bygger de den ene høje skyskraber efter den anden. Jeg blev overrasket over hvor flot en skyline byen har. Meget moderne og futuristiske bygninger som ligner noget der kan få måne base alpha og enterprise fra star trek til at pakke sammen.

Mine rødder og aner.

Min farmor kom fra det gamle øst Preussen og mine oldeforældre og flere generationer tilbage kommer fra Masuren i den nord østlige del af Polen, de blev fordrevet til Tyskland og Danmark under krigen.

Min familie var de heldige der overlevede turen ud af øst korridoren, de kom fra det gamle Johannisburg, som i dag hedder Pisz og dette sted skulle jeg selvfølgelig også besøge, det er et godt stykke fra Warszawa og er et område hvor der er 88 km til Rusland (Kalingrad) 170 til Hvide Rusland og 70 km til Litauen. Min far blev født under turen til Danmark i 1945.

Igennem 10 generationer viser min slægt at de ikke har været uden for dette område, og at det var deres land. Øst Preussisk var et underlig sprog som var beslægtet med gammelt litauisk og lettisk, senere under det tyske regime overtog det tyske sprog mere deres originale baltiske sprog og som senere forsvandt. Der er enkelte der taler det i dag men officielt tales sproget ikke mere.

Det gamle Preussiske er sammen med Islandsk et af de to ældste sprog i nyere tid som stadig har sin bevaring fra oldtiden. Mit efternavn Krupinski kommer sig af den historie. Men hvor meget Polakkere og Masurene (øst preussere) havde sammen ved jeg ikke.

Min afstamning er ikke egentlig Polsk. Jeg stammer fra de ægte Masurere, et tæt bygget folk, ikke så høje men stærke. Lidt langsomme og kluntede bevægelser, stærke og maskuline. Et folk der vil naturen og det naturlige og som altid har klaret sig selv. Det var et folk som ville retfærdighed og kæmpede for retfærd til de blev udryddet og jagtet af både Tyskere, Russere, Franskmænd, og Svenskerne Deres nærmeste afstamning i dag er Litauer og Polakker.

Min mor har en helt anden historie, der er stammen Svensk, den tager vi en anden gang. Men i Danmark er jeg født 🙂

  • Pisz i Masuren.

    Pisz. Byen hvor mine rødder og aner kommer fra igennem mange generationer, en meget trofast slægt.

  • Ud at cykle.

    Ud at cykle. Kvarteret i Masuren, det gamle øst Preussen. Hvor jeg boede i en længere periode.

  • Warszawa.

    Warszawa. Her ses en af søster tårnene fra kommunist tiden. Det er udsigts post, museum og restaurant i dag.

Island og Færøerne.

Min udsigt på Island, Seydisfjordur på den østlige side af Island.

Ud over alt det jeg har skrevet har jeg to gange besøgt Island og Færøerne. Her har jeg også fået nogle fine billeder, jeg har set den mest forunderlige og særpræget natur som virkelig sparkede benene helt væk under mig.

Flere billeder på vej.

Holland. Norge og syd Tyskland.

Jeg har besøgt Rotterdam i Holland for at fotografere deres futuristiske arkitektur som giver enhver fornemmelsen af at nu falder de høje huse ned over en. Meget spændende at besøge Rotterdam hvis man er til kunst, elektronisk musik og arkitektur. Ellers vil jeg anbefale Amsterdam som nok mere virker som andre byer i Europa. Rotterdam skiller sig meget ud.

Bergen i Norge, hvor jeg hoppede på skibet Bergensfjord fra Hirtshals til Bergen, jeg boede i telt oppe på bjerget nogle dage, tog toget ned til Oslo hvor jeg også fanget et par motiver til mit kamera.

Jeg var nede i syd Tyskland for at se på en lejlighed som jeg takkede nej til, søde mennesker men for meget alpe mentalitet. Denne tur gav mig også nogle gode foto af slottet Neuschwanstein i Füssen, og billeder fra Patenkirchen. Jeg besøgte også en af Tysklands mest sydelige byer på grænsen til Østrig, Mittenwald. Aldrig har jeg set så smukt et sted meget høje bjerge lige udenfor døren. Sikke en natur og sikke små vi mennesker er.

Mere tekst og billeder er på vej.